Indstillinger til idrætsprisfesten 2021





13. december 2021



Vi vender langsomt, men sikkert tilbage til det normale, og det betyder, at vi også tør planlægge efter, at vi kan holde en prisfest som vi kender den.





Sammen med Silkeborg Kommune vil vi d. 18. marts 2022 byde jer alle velkommen til idrætsprisfesten 2021, hvor vi sammen vil hylde de flotte idrætspræstationer, der har været i forgangne år.


Til det har vi brug for jeres hjælp til at indstille kandidater til idrætspriserne følgende priser:



Spar Nord Fondens idrætspris - årets idrætsforening

gives til en af ISK's medlemsforeninger, der har markeret sig særligt positivt i årets løb. F.eks. gennem lokalforankrede aktiviteter, tiltag eller lignende, der fremmer fællesskabet i og omkring foreningen.

Præmie: 15.000 kr.


Talentpokalen - årets ungdomsidrætspræstation

uddeles til en idrætsudøver eller et hold under 26 år, der har ydet en særlig ungdoms-idrætspræstation i årets løb.

Præmie: 2.500 kr.


Tipspokalen - årets senioridrætspræstation

uddeles til en idrætsudøver eller et hold på 26 år og opefter, der har ydet en særlig senior-idrætspræstation i årets løb.

Præmie: 2.500 kr.



Jeres indstillinger bedes fremsendt pr. mail til Idrætsrådets mailadresse: krm@isk-silkeborg.dk senest tirsdag den 1. marts 2022.



Indstillingen skal indeholde:

  1. navn og kontaktoplysninger på indstiller.
  2. navn og idrætsforening på den indstillede kandidat.
  3. en kortere motivation af, hvorfor prisen skal gå til lige netop den idrætsforening/kandidat. (maks. 450 ord).


Andre priser

Udover Idrætsrådets priser vil der ved prisfesten blive uddelt Silkeborg Kommunes priser; ungdomsidrætslederprisen, idrætslederprisen.
Du kan læse mere om disse priser, og hvordan du kan indstille her.