Kultur-, fritids- og idrætsboostmidler





30. april 2021



Silkeborg Kommune har besluttet at afsætte 900.000 kr. til aktiviteter der støtter op om kultur-, fritids- og idrætslivet frem til efteråret 2021.





Puljens formål er at støtte tiltag, der skal sikre et levende kultur-, fritids- og idrætsliv i Silkeborg Kommune.


Puljen skal sikre, at vi stadig kan mødes i sociale og kulturelle sammenhænge gennem aktiviteter, der er arrangeret af kultur-, fritids- og idrætsaktører, foreninger og institutioner.


Der vil være et særligt fokus på de aktiviteter, der når ud til de sårbare grupper, der har været mest isoleret og udsatte under covid19, såsom på plejehjem, botilbud og andre sociale institutioner.


Derudover er der et stort fokus på aktiviteter, der sigter mod at skabe nye medlemmer eller nye aktive borgere.


Der er fokus på fællesskabende aktiviteter, der sigter på at få alle med og give et boost til et presset kultur- og foreningsliv.


Dertil er der fokus på en hurtig sagsbehandling, så ansøgninger behandles løbende. Der vil blive givet tilsagn eller afslag indenfor maksimalt 10 hverdage efter modtagelse af ansøgningen.


Puljemidlerne er fordelt således:

 Idræts- og fritidsboost: 400.000 kr. til idræts- og foreningslivet samt forsamlingshuse 

Kultur- og socialboost: 500.000 kr. til kulturlivet.


Læs mere om og søg puljen på: silkeborg.dk/kulturogfritidsboost