SUNDHEDSPRISEN 2021





27. august 2021



Kender du en forening, et værested, en virksomhed, en institution eller andre, der skaber mere sundhed, fællesskab og trivsel i hverdagen for andre i Silkeborg Kommune, så er det nu, at kandidaterne kan indstilles.







Du kan nominere præcis det initiativ eller den person, som, du mener, gør en særlig indsats for at styrke sundheden og gør en positiv forskel for borgerne i Silkeborg Kommune.


Silkeborg Kommune ønsker at anerkende og sætte fokus på de gode initiativer, der skaber sundhed og trivsel i hverdagen.


Det kan være aktiviteter, der har fremmet alternative fællesskaber i en coronatid, aktiviteter, der involverer mange mennesker, f.eks. på en arbejdsplads, eller det kan være et initiativ for få, som ikke desto mindre gør en stor forskel i deres liv.


Sidste års vinder
Sidste år modtog Selvhjælp Silkeborg, pårørende til demensramte, Sundhedsprisen. De modtog prisen for deres store arbejde med at støtte pårørende til demensramte gennem deres selvhjælpsgrupper.


Med prisen følger 10.000 kr. som vinderen kan bruge i deres videre arbejde.


Sådan nominerer du en kandidat

Du kan indstille en enkeltperson, en forening såvel som en organisation til prisen. For at indstille den eller dem, som du mener, har fortjent Sundhedsprisen 2021, skal du blot ringe eller sende en SMS til tlf. 2364 7981 eller skrive en mail til ksv@silkeborg.dk, hvor du kort fortæller:


- Hvem du vil indstille..

- Hvorfor du vil indstille kandidaten.

- Hvem der indstiller kandidaten.


Det er Sundheds- og Ældreudvalget, som udvælger prismodtageren blandt de indstillede kandidater. Prisen overrækkes til en BSH-håndbold hjemmekamp i december.


Har du spørgsmål til indstilling af kandidater eller til prisen, er du velkommen til at kontakte Kirstine Svensen på tlf. 2364 7981 eller ksv@silkeborg.dk.


Frist for indstilling af kandidater er søndag d. 31. oktober 2021.