'VI HAR CA. 80 HALLER OG SALE; DER ER KONFLIKT I 38 AF DEM'





27. marts 2021



Det var oplægget fra Silkeborg Kommune, da repræsentanter for Idrætsrådet troppede op til møde i halfordelingsudvalget.





Onsdag aften den 24. marts 2021 var der møde i Silkeborg Kommunes halfordelingsudvalg, hvor Idrætsrådet har tre pladser.


Der var sat tre timer af til mødet, hvor vi ud fra nogle fastlagte kriterier skulle fordele haltider til foreningerne. I ca. halvdelen af kommunes haller og sale havde foreningernes ønsker ikke givet anledning til konflikt, men i den anden halvdel havde en eller flere foreninger ønsket samme tider.

I de fleste tilfælde sker fordelingen efter de fastlagte kriterier; I enkelte andre på baggrund af de respektive foreningers beskrivelse af, hvorfor netop de har brug for at få lige præcis den ene haltid frem for den anden.


Har jeres forening en rigtig god grund til at få en bestemt tid, så vil vi fra vores side stærkt opfordre til, at I beskriver det i jeres ansøgning, eller sender det i en mail til Idrætsrådet, så tager vi det med, når vi mødes i udvalget. Grundene hertil kan være alt lige fra ønsket om at fremme nye initiativer til at ramme en bestemt gruppe af borgere med jeres tilbud.

Silkeborg Kommune har oplyst os om, at foreningerne vil få besked om den endelige halfordeling efter påske - formentlig i uge 14.