§ 1 NAVN OG HJEMSTED
- Idrætsrådet i Silkeborg Kommune (i det følgende kaldet ISK) er en paraplyorganisation for idrætsforeninger i Silkeborg Kommune og har hjemsted i samme.
§ 2 ISK FORMÅL
- at fungere som et vigtigt talerør for Silkeborg Kommunes idræt, og gennem dialog have indflydelse på kommunens idrætspolitik, ligesom rådet deltager i den idrætspolitiske debat, samt give udtryk for idrættens holdning i medierne.
- at arbejde på, via sine kontakter til kommunen, at fremme udviklingen af foreningernes idrætsfaciliteter og forbedre idrætsforeningernes arbejdsvilkår.
- at varetage foreningernes interesser i at opnå bedre vilkår for idrætten i Silkeborg Kommune, samt at repræsentere foreningerne over for offentlige myndigheder og institutioner.
- at præge udviklingen i tæt samarbejde med foreningerne og kommunen samt hjælpe kommunen md dennes idrætspolitiske arbejde.
- at påvirke og stimulere den lokale politiske beslutningsproces gennem et aktivt og informativt arbejde og virke.
- at være høringsmyndighed i idrætspolitiske spørgsmål for Silkeborg Kommune.
§ 3 MEDLEMSKAB
- ISK kan optage foreninger i Silkeborg Kommune, hvis formål er idrætsudøvelse, og som betaler kontingent som fastsat jf. §4, stk. 5.4.Hvis en forening ikke er organiseret i enten DIF, DGI eller Dansk Firmaidræt, kræver det en ekstraordinær behandling af bestyrelsen for optagelse.
- Optagelse sker ved fremsendelse af skriftlig ansøgning til ISKs bestyrelse vedlagt: a. Oplysning om foreningens navn og adresse.b. Foreningens vedtægter. c. Angivelse af kontaktoplysninger på formand og kasserer.
- ISKs bestyrelse afgør om optagelse kan ske.
- Udmeldelse skal ske skriftligt til ISK.
- Bestyrelsen kan ekskludere en medlemsforening, når særlige forhold giver anledning hertil.
§ 4 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE
1. ISK’s øverste myndighed er repræsentantskabet.
Stemmeberettigede til repræsentantskabsmødet er tilsluttede foreninger således:
- Foreninger med 1-399 aktive medlemmer: 2 repræsentanter.
- Foreninger med 400-799 aktive medlemmer: 3 repræsentanter.
- Foreninger med mindst 800 aktive medlemmer: 4 repræsentanter.
Medlemsforeninger må gerne møde med flere repræsentanter, der dog ikke har stemmeret. Der kan kun stemmes ved fremmøde.
Medlemsforeninger i kontingentrestance har mistet sine rettigheder og har ikke stemmeret.
2. Alle beslutninger på møderne træffes ved simpelt flertal. Dog vil vedtagelse af lovændringer kræve, at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.
3. Repræsentantskabets dirigent bestemmer afstemningsmåden. Hvis blot 1 medlemsrepræsentant ønsker det, skal afstemningen
ske skriftlig.
4. Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes årligt i januar-kvartal og indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved e-mail til medlemmerne. Dagsorden, revideret regnskab samt indkomne forslag sendes ud senest 8 dage før repræsentantskabsmødet. Forslag, der ønskes forelagt repræsentantskabsmødet skal være formanden i hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødets afholdelse.
5. Dagsorden for det ordinære repræsentantskabsmøde skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning til godkendelse.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fastlæggelse af kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen.
6.1 Valg af formand (i lige år).
6.2 Valg af kasserer (i ulige år).
6.3 Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. I lige år vælges 2-3 bestyrelsesmedlemmer og i ulige år vælges 2-3 bestyrelsesmedlemmer.
6.4 Valg af 1 revisor.
7. Eventuelt.
§ 5 BESTYRELSE
1. ISK’s daglige ledelse forestås af en bestyrelse på 5-7 medlemmer valgt af repræsentantskabet for 2 år ad gangen.
2. Til bestyrelsen kan kun opstilles medlemmer af en forening, der er medlem af Idrætsrådet i Silkeborg Kommune. Hver medlemsforening kan kun være repræsenteret med 1 medlem af bestyrelsen.
3. Formand og kasserer vælges direkte af repræsentantskabet og således, at der i lige årstal vælges formanden og 2-3 bestyrelsesmedlemmer og i ulige år vælges kassereren og 2-3 bestyrelsesmedlemmer.
4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af næstformand og en eventuel sekretær. I fald der ikke bliver valgt 5-7 medlemmer af ISK, har rådet bemyndigelse til selv at supplere op til 5-7 medlemmer.
5. Valg af revisorer.
Der vælges 2 revisorer for 2 år ad gangen. Revisorerne er skiftevis på valg hvert andet år, og kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
6. Der vælges ikke suppleanter. Ved frafald i valgperioden, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil førstkommende repræsentantskabsmøde. Suppleringen skal overholde vedtægternes krav om valgbarhed.
§ 6 EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE
1. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes, når mindst ¼-del af medlemsforeningerne indsender skriftligt motiveret begæring herom til ISK. I dette tilfælde skal repræsentantskabsmødet afholdes senest 6 uger efter, at begæringen er sendt. Indkaldelsesmåde og udsendelse af dagsorden er som § 4.
§ 7 LEDELSEN
- Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de nødvendige beslutninger for ISK. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er bestyrelsesformandens, eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede.
- Bestyrelsesmøder afholdes efter behov og indkaldes af formanden, der leder bestyrelsesmøderne. Indkaldes sker skriftligt med mindst 8 dages varsel. I formandens forfald indtræder næstformanden. Der føres referat af bestyrelsesmøderne.
- ISK tegnes af formanden, et bestyrelsesmedlem og kassereren (to i forening). Ved eventuelt køb, salg eller optagelse af lån tegnes ISK af den samlede bestyrelse. For eventuel gæld hæfter alene ISK’s formue, så hverken bestyrelsen eller de deltagende foreninger hæfter for gæld, der er optaget af ISK.
- Bestyrelsen kan efter behov ansætte lønnet medhjælp.
§ 8 REGNSKAB OG REVISION
- Regnskabsåret er 1. januar til 31. december.
- Regnskabet skal indeholde driftsregnskab samt status og opgøres efter god regnskabsskik. Regnskabet skal godkendes af bestyrelsen inden det forelægges repræsentantskabet.
- Regnskabet revideres af 2 revisorer, der forsyner regnskabet med en påtegning. Revisorerne må ikke være medlemmer af bestyrelsen.
- Årskontingent til ISK fastsættes på det ordinære repræsentantskabsmøde. Kontingentet betales forud og forfalder til betaling hvert 1. kvartal.
§ 9 Opløsning
- Ved ISK’s opløsning, træffer repræsentantskabet beslutning om afvikling af alle aktiver på en sådan måde, at disse alene kan anvendes til fremme af idrætten i Silkeborg Kommune. Repræsentantskabet kan bemyndige bestyrelsen til at forestå denne afvikling.
- Bestemmelse om opløsning af ISK kræver, at mindst 50% af medlemsforeningerne er repræsenteret, og at forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Er 50% af medlemsforeningerne ikke repræsenteret, men forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, skal der afholdes et nyt repræsentantskabsmøde inden 4 uger, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 10 VEDTÆGTSÆNDRINGER
- Ændringer af vedtægterne kan ske på ethvert repræsentantskabsmøde, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.
Således revideret og vedtaget på repræsentantskabsmødet 26. marts 2026.